Til Vennerne i Hjemmet
(Fra Sabinerbjergene.)
(Fra Sabinerbjergene.)
Vær hilset, Venner, i fjerne Hjem!
Som Fuglen til Eder min Længsel kommer,
Den higer og haster mod Norden frem
Og længes efter i Bøgenes Gjem
At bygge sin Rede i Sommer;
Men, hildet dybt i det daarende Næt,
Den fængsled sin Fod og sin flygtige Vinge,
Og Vingen blev lammet og Foden træt,
Og Sangen, der før lød freidig og let,
Kan nu knap en Hilsen bringe.
Thi hensat midt i en fremmed Natur,
Hvis Skjønhed ei til Berømmelse trænger,
Jeg føler mig trykket af Bjergenes Muur,
Jeg flagrer som Fuglen i Rigmands Buur
Og slaaer mod de gyldne Stænger.
Og Laurernes Hvidsken og Fuglenes Sang
Og Fossen, hvis Bølger skummende svulme,
Og Blomsternes Duften fra Klippernes Hang
Og Pigernes Smil paa min ensomme Gang
Formaaer ei min Længsel at dulme.
Hvor tidt har jeg ei i den synkende Kveld,
Naar Solen sig brød imod Synskredsens Linier
Og kasted af Glimmer og Guld et Væld
Paa Bjergenes Toppe, Himmelens Tjeld,
Forgyldende Myrther og Pinier, —
Hvor tidt har jeg da, i Beskuelsen tabt,
Ei ensom staaet ved Bjergstrømmens Side,
Og tænkt, at denne Skjønhed var skabt
Saa rig, at her beliøved man knapt
At længes, end sige at lide.
Men drog saa Maanen sit Sølvmorsslør,
Af Taaget vævet, henover Dalen,
Da klang der en Sang om Danmarks Øer,
Dets stille Skove, dets dybe Søer;
Den digtede Nattergalen.
Som jeg sin Rede den eied engang,
Hvor Bøgenes Kroner skyggende vifte,
Som jeg den tolked sin Længsel i Sang,
Som jeg den fristed den Skjæbne trang,
Med Fængsel sit Hjemland at skifte.
Og som den sang, blev min Sjæl saa veg
Ved Tanken om Danmarks græsklædte Strande;
Og medens dens tryllende Triller steg
Mod Himmelen op, i mit Hjerte sneg
Sig Længsel til Hjemmets Lande.
Men hvad den sang med et smeltet Sind,
Og alle de Sukke saa blye og saa bange,
Dem røved mig ikke den viftende Vind,
Og dybt jeg prented i Tanken ind
Hiin Sang af den fængslede Fange.
Den sang:
O, kunde jeg strække
Min Vinge ud til Flugt,
Da fløi jeg høit imod Norden,
Og langt over Hav og Bugt.
Da søgte jeg op min Rede;
Den staaer i den grønne Lund,
Hvor Fiskerhytterne ligge
Nær ved det blaanende Sund.
Hvor Fiskerhytterne ligge
Ved Sundets Vover smaa,
Dér var det en Foraarsaften,
At først jeg min Elskte saae.
Jeg sang saa godt, som jeg kunde
For hende min Sorg og min Lyst,
Jeg tænkte: Maaskee dine Sange
Gier Gjenklang i hendes Bryst.
Jeg sang saa godt, som jeg kunde
Men ak, hun forstod mig ei.
Saa letted vi hver vor Vinge,
Saa fløi vi hver vor Vei.
Saa bygged hun Rede i Norden
Alt med en anden Han;
Mig lokkede ned imod Syden
Italiens deilige Land.
Mig lokkede ned imod Syden
Lauren og Himlen den blaa;
Men aldrig jeg glemmer de Syner,
Som jeg i mit Hjemland saae.
Og aldrig min Længsel stilles,
Aldrig min Sorg og mit Savn,
Og aldrig her jeg finder,
Som hist, en fredelig Havn.
Jeg har kun min Sang tilbage,
Og den forstaaer man ei;
Jeg kan blot sørgende klage,
Mit Fængsel aabner sig ei.
Her Fuglen taug og Alt blev saa tyst,
Men Hjemvee fyldte min drømmende Tanke
Og op for min Sjæl steg Sjællands Kyst
Og Sundets Vande, mit Liv og Lyst,
Med Hveens guulbrune Banke.
Og Dyrehavens ældgamle Træer
Jeg hørte i Aftenen hvidskende suse,
Og Fiskerleiet igjen laa nær
Med Net og Seil, med Skov og Kjær
Og solbeskinnede Huse.
Da følte jeg, Venner, at Sydens Pragt,
Dens rige Natur og dens ældgamle Minder
Dog aldrig eier den stærke Magt,
Der dybt i Hjemmets Egne blev lagt,
Og som uløseligt binder.
Og derfor, Venner, før Høstens Vind
Har kastet de gulnende Blade til Jorden,
Jeg letter mit Anker og stævner ind,
Med Haabet ombord dg med lettet Sind,
Igjen til mit elskede Norden.