Det var Aften — Juleaften!
Hvirvlet vildt af Vestenvinden
Fløi hen over Hedens Lyngtag
Kolde Sneedun, blege Aander,
Gjenfærd af de længst henfarne
Solskinslystne Sommerfugle.
Og mens Egen sukked under
Vestenvindens vilde Favntag,
Medens Bølgens Klagetoner
Steg fra Dybets frosne Flade,
Medens Vinterdødens Kulde
Trængte ned til Kistefjælen,
Høined man ved Landsbykirken
Hendes Tue, hendes Grav!
Samme Aften — her i Roma —
Drog en Skare Franciscaner
Ned fra Palatinerbjerget.
Gjennem Titusbuen drog de;
Over „via sacra” fulgte
De langs Keiserborgens Rester,
Til de svandt i Colosseets
Store Grav for Martyrhelte.
Kjerter skinned, Fakler lyste,
Viraksdampen danned sære
Skikkelser i Maaneglandsen,
Og imens de langsomt vandred
Frem mod Korset paa Arenen,
Gjenlød Hymnen aandeagtig
Fra de mægtige Arcader,
Ret som var det bundne Aander,
Blege Gjenfærd af de første
Christenhelte, der sang med.
Men med Et stod Alle stille.
Sangen tav, og Processionen
Flokked sig i Kreds om Korset;
Thi paa Jorden laa der henstrakt
Ved dets Fod en fremmed Vandrer.
„Ammazzato!” — mumled Skaren,
Og som Echo klang i Natten
Tungt og dæmpet: „Ammazzato!”
Da han reiste sig i Veiret,
Saae forvildet rundt omkring sig
Og med dæmpet Røst han mæled:
„I har Ret! Ja, jeg er myrdet,
Myrdet af min egen Skjæbne —
Jeg gaaer „via crucis” med!”
Tause stod de blege Brødre —
Ingen kjendte denne Vandrer,
Ingen aned, hvor han kom fra,
Ingen fatted, hvad han mente
Med de dunkle Ord, han sagde;
Men da langsomt de tilbage
Drog igjennem Titusbuen,
Fulgte han til Klostret med.
Tidt ved Aftentid, naar Solen
Synker bag Campagnens Høie,
Eller naar den blanke Maane
Lyser over Keiserborgen,
Staaer han ene paa sin Loggia.
Hvilke Syner! For hans Fødder
Verdensgravens øde Storhed,
Templer, Borge — Alt i Støvet.
Længer ude disse bløde
Langthentrukne Bølgelinier
Af Campagnens brune Hede,
Og tilsidst i Horisonten,
Som et Haab, der naaer til Himlen,
Bjergene i Aftenrøden.
Hvilke Syner, hvilke Minder!
Men han stirrer fra sin Loggia
Frem mod Nord, og sagte hviske
Brødrene: „Se nu! Nu drømmer
Atter Fra Severio!”