De blegrøde Roser i Hæk og i Klump
al Luften med Liflighèd mætter —
Og Palmebladene klaprer svagt
som fjerne Kastanetter. — — —
— — Der kryber i Grustæppet hèr for min Fod
to Myrer — saa store som Fluer — — — —
Hist vugger en dejlig Acasiegrèn
i yndefulde Buer. —
En spidspigget Kaktus — saa mørk — og saa stiv
staar truende Vagt ved min Side.
— — — Se: frem mellem Roserne titter koket
en nøgen, hvid Sylfide!
— Jeg sèr paa mit Uhr, hvis Visere trægt
og langsomt Sekundterne skrive.
De guldfine Straaler af Sol, der staar lavt,
slaar Ild af Glassets Skive. — — — —
Blandt blegrøde Roser i Hæk og i Klump
de rislende Vandstrømme kime — — —
— — Men du, min Gitana, min Rosenblomst,
— — — du kommer først om en Time —!
— — — —!