I Dag er jeg trist,
men i Gaar var hun min.
Kanske var det List,
kanske var det Vin.
— Jeg véd kun, Pokalen, den spejled
de røde Legemer, — der fejled.
I Dag er jeg trist,
men i Gaar rev jeg let
tilside Batist
og blødt Bobinet.
— Jeg husker ej ret Kvaliteten,
jeg véd kun, at jeg har set den.
I Dag er jeg trist,
men i Gaar var hun min.
Kanske var det List,
kanske var det Vin.
— Jeg véd ikke selv, hvad bedøved,
jeg husker kun det, som jeg røved.
I Dag er jeg trist,
men i Gaar var hun min.
Jeg flænged Batist
og betalte for Vin; —
— jeg fested med blodrøde Lyster. —
Ak! — I Dag trænger Sjælen en Trøster. —
— — — — — — — — — — — — — — — —