Det var Søndag
paa Floden,
og Baaden drev
frem imod Havet
og Stranden
og Skoven —
Skoven, du véd.
Flækkens Piger og Karle
inde paa Bredden sang
Viser, som græd, som lo
Viser om — Kærlighed.
Men de var
paa Floden
og Baaden drev
— mens mod Aften
det led —
frem imod Havet
den hvide Strand
og Skoven,
Skoven du véd.