Venus —
Skamløse Kvind,
der med blottet Lænd
frister paa Elskovs Torv
ravende Mænds
drukne Begær.
Svig føder din Aande,
Forrædere skaber dine Kys,
Bittert græder brudte Løfter,
Venus, ved din Dør.
Svegne Mænd
knytter i Smerte deres Hænder.
Bedragne Kvinder
— søvnløse blev de ved dig —
stirrer med tørre Blik
paa den langsomt glidende Nat.
Men du, Gudinde, lér
ubarmhjertigt og højt.
Strækker din dejlige Krop
med dobbelt Vellyst og lér
paa Tronen, Naturen dig gav —
Din Trone: Menneskets Drift.
Ej hører du Graaden ved din Dør
og ikke dit Afkoms Forbandelser,
letfødte Børn af dit letsindige Skød.
Drifternes Frugt, som ingen Kærlighed skøtted
Tilfældet er deres Plejemoder,
og de lever med knyttede Hænder.
Men du hører dem ej.
Strækker med dobbelt Lyst
paa Tronen, Naturen har rejst,
din dejlige Krop —
paa Tronen, Menneskets Drift.