Naar Isen smelter for din varme Aande,
o, Foraarsvind,
saa glem mig ikke i min dybe Vaande,
men kvæg mit Sind!
Hvor langt du vandrer over Mark og Hede,
du finder ej
en Vaand, der bøjedes af Stormens Vrede
saa dybt, som jeg.
Hvor langt du vandrer over Mark og Enge,
du finder ej
en Blomst, der sukked efter Vaar saa længe,
saa tungt, som jeg.
Og naar du løser alle bundne Strømme,
du finder ej
et Kildevæld, der vil din Magt berømme
saa lydt, som jeg.
Saa glem mig ikke, naar med Sol og Varme
du drager ind!
Men løs mig ud af Vintrens kolde Arme,
o, Foraarsvind!