Fastelavnsriis
(Til Palmine.)
(Til Palmine.)
Fra Deres Søster, Flora, komme vi
Med Frygt, undseelige, dog uden Harme,
Uagtet vi saa snart, strax efter Klokken Ni,
Maa sikkert falme reent, saa nær ved Deres Arme;
Hvert Blomster hylder Dem; men ingen meer, end vi.
Vi blomstred’, trods Naturen, midt i Vinter
Af Lyst til den Forretning vi nu har —
De sovende, vor Moderjord frembar,
Bør pidskes op med tørre Birkesplinter;
Men Himlens egen Datter derimod,
Vor Dronning, yndig, munter, mild og god,
Bør eene pidskes op af hvide Hyacinter.
X.