Duus-Drikkevise
(Til min Ven, Justitsraad Viborg.)
(Til min Ven, Justitsraad Viborg.)
Her ved dette Gammensbord,
Lystigt uden Lige,
Gad jeg et fornuftigt Ord
Mellem os indsnige!
Glasset, Ven, gaaer ud paa Duus,
Som jeg her Dig skiænker —
Hør, hvordan da, uden Ruus,
Og med Ruus, jeg tænker!
Vil du styre med Besked,
Hold dig selv i Tømmen!
Vil du roe med Værdighed,
Ro, som jeg, mod Strømmen!
Vil du sikkre dig en Havn,
Her i Livet Himmel,
Vend mod huuslig Fryd din Stavn,
Bort fra Larm og Vrimmel.
Vil du fast og opret staae,
Staae paa egne Fødder;
Hvad skal frodigt voxe, maa
Først slaae dybe Rødder!
Derfor adspred ei dit Liv
Vildt omkring herneden;
Med en Ven, og med en Viv
Hegn dig ind et Eden!
Først og fremmest: hvad du bør —
Siden: hvad dig huer —
Giør tilgavns, ihvad du giør!
Sky, hvad intet duer!
Reis om Lykkens Ring ei hen
Hist og her paa Jorden;
I din Viv og i din Ven
Find dit Syd og Norden!
Venskab er og Kierlighed
Livets bedste Gave,
Og en reen Samvittighed
Bygges Edens Have!
Broder! det er kiernesandt!
Kiernen i det Hele!
Bort med Skallens ydre Tant;
Kiernen lad os dele.
Men skal varig Sympathie
Nære Himlens Luer,
Bort med hverdags Dutterie!
Bort med mange Du’er!
Hvis du føler sligt, som jeg,
Er vi duus herneden,
Og, naar endt er Livets Leeg,
Duus i Evigheden.