Hvor hen mellem Erler
Smaavoverne trille
De rislende Perler —
Hvor, glimrende, glade,
Paa duggede Blade
Solstraalerne spille —
Hvor Qvistene gynge
De vingede Spæde,
Mens Børnene synge
Rundt om dem i Luften
Af Elskov og Glæde —
Der svæver i Duften
Af Æbler og Blommer,
Snart høit over Hækken,
Snart lavt over Bækken,
Snart tvers over Agren,
Min lystige Flagren
Hver evige Sommer.
Hvor Hiortene springe —
Hvor Lundenes Chore
Saa glade sig svinge —
Hvor Duerne kurre —
Hvor Lammene bræge —
Hvor Bierne surre —
Hvor Kiddene lege —
Hvor alle sig more —
Hvor, smykte med Krandse,
Hyrdinderne dandse —
Hvor alt aander Lyst
I Summen og Brusen,
I Viften og Susen —
Der sværmer, og svæver,
Og elsker, og bæver
Mit barnlige Bryst.
Med Pragt, som til Hæder,
Naturen mig klæder
I vexlende Straaler —
Hver farvede Lue
Fra Himmelens Bue,
Hver Ynde, som skimrer,
Hver Skiønhed, som glimrer,
Som Øiet knap taaler —
Af Lysenes Skiød,
Den over mig giød
I fuldeste Skaaler.
Den salige Kerte,
Som Kierlighed tænder,
Som lindrende brænder,
Som Livet opliver,
Og Hierterne giver
Om Himlene Nys,
Mig volder ei Smerte;
Den mig ei fortærer:
Fra Blomme til Blomme,
Fra Stengel til Stengel,
Og Engel til Engel,
Jeg rundt den ombærer.
Min Elskovs Skiærsommer
Tilkort ikke kommer;
Om Gnisters Forvilden
Og Svinden, og Spilden,
Jeg ikke mig kiærer:
Den vexlende Flamme
Blir evig den samme —
Utømmelig giærer;
Saa hemmelig tys
Jeg stedse den nærer
Med pressede Luer
Af himmelske Druer
I Blomsternes Kys.