Til Terpsichore Schall
(I et Exemplar af mine poetiske Epistler, der forlod
(I et Exemplar af mine poetiske Epistler, der forlod
Pressen paa hendes Fødselsdag.)
Pressen paa hendes Fødselsdag.)
Hvis Musen, ofte munter, tidt bedrøvet,
Nu mild og venlig, stundom og lidt vred
I Skiemt og Alvor kunstig veed,
Med Lethed, og maaskee med en Slags Yndighed,
Paa snelle Fod, som knap berører Støvet,
At dandse hen ad Livets trange Stie
Til Evighedens Himmelmelodie —
Den skylder det især en troe Kopie
Af alle Huldgudinders Fagter,
Som den opmærksom, hvor de findes paa vor Jord,
Paa Tillier i Syd og Tillier i Nord,
Betragted’, og endnu studerende betragter.
O Du, som fører an vor Galeottis Cho’,
Mit Hiems Terpsichore! som hvert et Øie hylder,
Du, som Thalia selv en Ynde mere skylder:
Laurette-Nina-Juliette-Schall!
O! maatte Du, paa dette Lunets Bal,
I Sprogets Dands til Riimets Melodier
Gienkiende nogle Træk af Amors Piil,
Af Zephyrs Flugt, og Erycines Smiil
I de Dig egne Tryllerier!