Den skiemtsomme Rolle, jeg tildeels imod min oprindelige Lyst, tildeels ogsaa maaskee mod min egentlige Naturevne, i mine Comiske Fortællinger, Riimbreve, og enkelte satiriske, eller i det mindste med Satire blandede Smaastykker har spillet, er, som litterarisk Bane, sluttet med min Gienganger. Thi uagtet de følgende Deele af ovennævnte Arbeider endnu ikke have forladt Pressen, ere de dog alle færdige fra min Haand, og Giengangeren er det sidste Skiemtedigt, jeg har skrevet. Jeg behøver neppe at giøre Læseren, som nu veed dette, opmærksom paa, hvad Dobbeltheden deri, Eenetalen paa Hiørnesteenen, og den ligesom Afskedtagen med mig selv i dette Digt betyder. Det maler min Muses Overgang fra det Spøgende til det Alvorlige, eller rettere: fra det overgivne Lunefulde til det sindige Rolige.
Med nærværende Samling af blandede Digte, hvis Fortsættelse, under Navn af Nyeste blandede Digte, snart vil følge, begynder en nye Periode af mit Digterliv, og med samme min egentlige Kunstbane. Paa nogle faa Stykker nær, der, saavel i Alder, som Maneer, noksom afstikke mod de øvrige, for at giøre min Udpegen deraf overflødig, hersker meer eller mindre i denne begyndte Samling den Aand og den Tone, jeg, for Fremtiden, som den mig naturligste, og tillige mit eiendommelige Kald værdigste, agter at bevare.
I den forkastede Begyndelse til Digtet Odin i Jamber har jeg villet forelægge Læseren en Prøve, saavidt den hexametriske, hvorpaa jeg arbeider, og som jeg haaber at fuldende, rækker, for at sætte Fortrinligheden af det egentlige episke Versmaal i det stærkeste Lys. Dette fædrelandske Digt, og Homers Værkers Oversættelse, ville for Eftertiden, næsten udelukkende, beskiæftige mig, som dansk Digter.
Skrevet i Kiøbenhavn,
den 1ste Mai 1807.