Til Svoger Pan
(Som Overbringer af den i Hast heftede Bog)
(Som Overbringer af den i Hast heftede Bog)
Min store Skovtrold! du, der veed,
Som Eccho’s Mage, lidt Beskeed
Om hvad smaa Trolde just ei vide:
Hvordan min Muse kommer ned
Gemeenligen til rette Tide,
Tak skee det Smule Hovedbrud
I Vers ni Maaneder forud
Saa vel paa min, som hendes Side!
Tag denne lille Glut af Bog,
Som just nu er til Lyset kommen,
I Hast til Ordrup med i Lommen,
Og undskyld, at den stakkels Pog
Saa godt som nøgen bliver skikket
Til Fødselsfesten der, hvorpaa
Han alt i Moders Liv, som saa,
Var overordentlig forpikket.
Hans Moder, Musen, har mig sagt,
At han med Amors Vold og Magt
(Endskiøndt der var endnu tilbage
For Svangerskabet fire Dage)
Til Verden vilde Knald og Fald
Den Dag, hvorpaa blev født vor Schall.
„Selvsamme Dag” (var Drengens Ord)
„Hvorpaa den letteste blandt Muser
Som Øie, Sind, og Sands beruser
Sprang ned fra Pindus paa vor Jord,
Jeg have vil, Mama! den Ære,
Som sagt, saa giort! I Morges, Kiære!
Hvor meget Musen peeb og sang,
Blev Thiele-Pressen ham for trang,
Og (som Avisen dig kan lære)
Han pludselig til Verden sprang.
Men ikke nok med det engang!
Knap var han der med Øien, Ører,
Med Næse, Mund, og Top og Tip,
Og alt det øvrige, der hører
Til en fuldstændig Sperevip —
Flux, som om Purken havde Vinger,
Med eet han fri for alle Baand,
Før ret jeg fik ham i min Haand,
Sig ordentligen fra mig svinger!
Hvorhen min Dreng? hvad vil du da?
„Til gamle Svoger Pan, Papa!” —
Men Dreng! du er jo ingen Pige!
Hvad vil du ham? hvad skal det sige?
„Jeg i hans Lomme hoppe vil;
Jeg veed nok, hvem han kiører til!” —
Dreng! er du gal da med din Hoppen?
Du har jo ingen Ting paa Kroppen!
Nyfødt, upyntet, end ei døbt,
Og knap i Hast en Smule svøbt;
Bliv i din Vugge paa din Pude,
Til du kan blive smukt klædt paa;
Betænk, at der er Stads derude!
„Papa! jeg kan — jeg vil — jeg maa;
Lad du mig kun med Svoger gaae!
Man venter intet stivt Besøgen
Hvor ham man venter, troe du mig!
Hvis Festen og er stadselig,
Der bliver sikkert dog lidt Spøgen.
Du har desuden selv mig sagt,
(Ifald man og paa mig gier Agt)
At Venus selv er uden Pragt,
Og Amor ganske splitternøgen.”