Jens Baggesen (1764–1826)

                                                                        Kiøbenhavn, den 18de Julii 1814.

          Som Resultat af dit tilvisse heel Trebazizke

Juridiske Responsum paa

Mit (gid jeg torde sige: ligesaa

Sit store Mønster lignende!) Horaziske

Poetiske Raadspørgsmaal om:

Hvad i den Sag pro Syngen, contra Qvækken

Der kunde giøres ved Setines-Bækken? *)¹

Er paa Parnasset fældet denne Dom,

Hvis troe Kopie, som den er kommen mig tilhænde,

Jeg hoslagt har den Ære dig at sende.

Som ligefrem (en engelsk Jurys lig)

Det er at sige:

Som man det kunde vente sig

Fra det aldeles ubestikkelige

Hensovne Tribunal i Dans Apollos Rige,

Den vist vil fyldestgiøre dig

Saavelsom mig

Og hver, der, efter Alt at have giennemgaaet

Med nogenlunde Kundskab i

Parnassets gamle Retsphilosophie,

Tilstrækkelig forstaaer sig paa ’et —

Ved nemlig ei blot Alvor saa som saa,

Men Skiemt og noget at forstaae.

          Dog — skulde du vel troe det? — her i Landet,

Og her i Byen, som af Holbergs **) Salt²

Blev giennemgnidt saa herlig overalt

Som ingen anden og som intet andet —

Hvor daglig Føde bleven er hans Spøg —

Hvor gratis man i Klubber selv uddeeler

De Vittighedens Lax og flækkede Makreler,

Hans Muse hængte op i Lunets Røg —

Hvor man (hvis og i danske Poesien

Hver anden fordums Artighed var glemt)

Dog i det mindste lidt af Ironien

Formode burde for bestandig giemt —

Her i vort Kiøbenhavn, hvor netop i Satire,

Nu, Folk har meget lidt i Krig, end sige Fred,

At giøre sig en Smule lystig med,

Man ordentligen burde svire —

Her hiemme — skulde du det troe? —

Forstaaer man Spøg saa lidet nu omstunder:

At mange, selv blandt dem, der gaae paa to

(Og deriblandt en Mand, som grunder

Paa Statens Vel, naar han har Stunder)

Bemeldte Dom, hos Thiele sat i Prent,

Antage for et skriftligt Dokument,

Hvis Underskrift af mig er blevet

(Nefas horrendum!) efterskrevet —

Og finde salig Birkner (der var frie

For alt hvad ligne kan deslige Skriverie)

Ved Kiendelsen af Phøbus og de ni

Som Sekretær at have parapheret,

Forfærdelig prostitueret —

(See det vedlagte Skilderie!).

          Min Schlegel! du, som med Pandekters Kynde

Foreener Tankens Liv og Sprogets Ynde —

Som veed, at Holberg, der dog og lidt Jus forstod,

Ei drømte, sig mod Loven at forsynde,

Da han til Frelsers Kirke bøde lod,

Om ikke just den samme gule Qvinde,

Her handles om

I denne Dom,

Saa dog den gamle hedenske Gudinde,

Der i Betydenhed sig torde til den ny

Forholde, som Roesværdighed til Ry —

Som til Setines Tyrkehul Athene —

Og som den ældste til den yngste Melpomene —

Kort sagt (for ei at fylde dig et Ark

Med Forholdslignelser i det uendelige)

Som "ti Rixdaler" i Apollos Rige

Til "trende Mark" —

Du, som saaledes (hvad jeg vilde sige)

Langt bedre veed end nogen lærd Pedant

Og noget ustudeert Genie her hiemme:

Hvad der er Skiønt og der er Sandt —

Lad mig, jeg beder dig, med næste Post fornemme

Herover din og den Athenes Stemme,

Der synes bortreist her fra Byen —

(For ei at træffe sammen med den Tøite,

Hvorefter vore friske Fyre fløite) —

Og nu maaskee opholder sig i Fyen.