Jens Baggesen (1764–1826)

Dengang mellem alle nære, fierne

        Himmellys i Nattens dybe Blaa

Jorden Kiærlighedens lyse Stierne

        Skiønnest i sin Uskylds Fylde saae —

Dengang samme Kerte meest fordunkled

        Aftnens Maane-Smiles blege Dands,

Der, som Daggry-Fakkel, overfunkled

        Alle Morgenrødens Straalers Glands —

Dengang, hilst af Blikkes Myriader¹

        Perlers Perle, Skiønheds Ideal,

                Med et helligt Jubel-Hosianna,

        Venus gik i Himlens Æther-Sal

Giennem de fordunklede Pleiader —²

                Dengang, Hulde! levede min Nanna!