Til Kronprindsen(Ved hans Hiemkomst fra Sverrig)1788 Lad Kampens Helt, i Vaabens Larm,Paa Brødres Liig,Sin dyre Krands med blodig ArmTilfægte sig!O! snart en Krands, bestænkt med Blod,Skal visne hen,Naar fredsomt Navn af viis og godStaaer lyst igien. O! naar Triumphens stolte FrydOm en TyranBedøver Usles KlagelydI trykte Land,Naar om Trophæen samler sigEn Rest af Folk,Mon deres vilde SeierskrigEr Glædens Tolk? Nei, Jublen i Triumphens LarmMed Graad er bland’t,Trophæen vidner tause HarmDet Blod som randt;Og Folket synger kun af TvangI halve Chor,Og deres vilde JubelsangEr ei som vor. Velkommen til dit Land igien,Vort Nordens Haab!Det glad modtager Fredens VenMed Fryderaab.O! din Triumph er Brødres LystI Fredens Hegn,Og Tillid i hver Borgers BrystDit Seierstegn. Bliv hos os længe! skab i Fred,Med Vid og Dyd,Dit elskte Folks Lyksalighed,Din egen Fryd!Bliv stedse Fredens faste Ven!Her virke du!Og naar du drager ud igien,Kom hiem som nu! Misund ei Krigeren sin Krands!Tag Fredens hen!Ei rødmer den af Blod, som hans,Ei visner den.I rolig Virksomhed bliv stor,Og elskelig!Og virksom Rolighed i NordSkal signe dig. Og Krigens Rædsler skulle flyeDit Danmarks Strand;Og alle Muser skulle tyeTil Fredriks Land;Og Flids og Helds og Glædens Sang,I Fredens Favn,Skal tone høit med Jublers KlangDit elskte Navn.