Hierte-ParcellerneTil Frøken Ellina v. AstrupDa hun, isteden for en Sextendedeel, skiænkede mig sytten Deele Elleskov. Hvis nogensinde var i noget HuusEn fuld begeistret gammel Sanger,Der paa en Sofa sad i salig Ruus,Som aldrig sad paa nogen vinget Ganger,Imellem Trapezunt og Thy,En Elskovs-Digter, gammel eller ny,Saa er det mig forkiælte, her i Stuen,Imellem Frøkenen og Fruen,Den eene hvid, den anden sort,Imellem begge Sangens yngste Muser,Hvis Snak og Nynnen om mit Øre suser,Hvis Smiil og Blik omstraale mig — og kort,Hvis Ynde jager al min Kummer bort. I denne min Begeistrings danske Have,Hvor friske Liliers og Rosers DuftTilvifter mig paa frosne Grave,Trods Vaarens Slud og Taager, Edens Luft,Af Digterglæde jeg blev reent af Lave,Hvis jeg den i et Riimbrev ei gav Luft.Men o! til hvilken af de tvende,Som her lyksaliggiøre migMed Stikken, Prikken, og hvad let kan hænde,Naar man sig ikke ret kan snoe og vendeI fire smukke Hænders Sofa-Krig:Som, for Eksempel, Kneb i Ørets Flig,Lidt Knips paa Næsen, Smæk i Smæk paa Munden,Og andet saadant kiælent Pillerie,Som der er rigtig nok lidt Peber i,Men som dog smager sødt i GrundenEn Mand som mig, der lod sig vel,Naar det kom an derpaa, slaae reent ihielAf Gratiernes egne Hænder —Til hvilken af dem begge, spørger jegMig selv, mon du dig best i denne Stemning venderMed dine Tankers Klang i Rimets Strengeleeg? Til dig, min Line — da du, som min Kone,Har første Ret til hver en kiælen Tone,Til hvert et Nyn, til hver en Sangens Duft,Hvori mit Hierte gier sin Fylde Luft.Viid da, der skiuler sig i dette HierteEn Fryd, der kunde blive let til Smerte,Hvis ikke sammes Lyst til noget meerSig inden Aften noget stillet seer:Den Fryd er nemlig den, de sytten Deele,Du gav mig af dit Hierte, skiænkte mig,Hvis Næse rigtig nok har aldrig spidset sig(Da jeg er aldrig næsviis) paa det Hele;Men som den Nykke har imidlertid:At alt, hvad der er halvt — selv halve Piger,Og halve Koner — halve Himmeriger —Mig er imod, især i denne Tid,Da næsten alt er halvt — og alle Ting paa JordenHalv Erter og halv Bønner i Kaffee —Halv Jordbær- og halv Haisan-Løv i Thee —Halv Iislandsk, kort, og halv Rapee(Som min Tobak og dette Brev) er vorden.Naar i bemeldte Fryd lidt dybt jeg nemlig seerOg den omtalte Medgivt overveier,For ret at vide, hvad jeg eier,Er sytten hverken mindre eller meerEnd Halvten af de tredive og fireSmaa Elletræer, som i din Elskov spire —Thi Skoven selv, dit Hierte nemlig heelt,Blev jo i fiir’ og tredive ParcellerVed første Plantning af Naturen deelt;Og sytten kan man, skiøndt det lader mange,I fiir’ og tredive dog have tvende Gange —Jeg deraf slutter, at en anden MandMed Tiden var engang i Stand,Ja maaskee strax, at vinde lig’saa meget:Den anden Halvpart nemlig, der maaskeeDen beste torde være, skal man see —Og dette, synes mig, er noget eget —Det reent forstyrrer min SpeculationPaa lille, spæde, grønne Skoven,Og alt hvad mig tilkommer efter Loven,Nu strax, og siden, af din blomstrende Person.For nu at ende dette Bryderie,Og Hiertet mig i denne Punkt at lette,Du, som min Capital af RimerieNu eengang, til min Lykke, stikker i,Du søde Giemstand for min Plan i PoesieTil et betydeligt og sikkert Skoverie,Som Elskovseier! — er mit Forslag dette(Jeg haaber, før Terminen er forbi —Jeg meener: dette ForaarsfrierieTil din Besiddelse, vi komme vel tilrette):Du har mig sytten Eller altMed Rod og Top i Hierte-Lunden givet,Hvorefter her paa Elleskov,Naar jeg var vaagen, naar jeg sov,Min Digteraand saa længe havde hivet,Reent ude af sig selv, til i min Lod de faldt —Eet til endnu giør atten, rigtig talt;Og atten vilde jeg saa gierne have.Jeg efter atten overaltFra Barnsbeen af var reent af Lave.Hvoraf det kommer, veed jeg ei;Men atten — jeg vil ikke lyve —Mig gaaer for nitten selv og tyve,Da sytten derimod er af min Vei,Undtagen for saa vidt de nærme sig til atten —For disse târ jeg af bestandig HattenI Prosa som i Poesie:De synes at fordopple mine Glæder,Min Nydelse, min Rigdom, og min Hæder,Ved at fordopple mig de ni —Særdeles mig i Grønt, som staaer paa faste Fødder,Hvert andet Tal for Hovdet støder:Hvad i mit Eden lokkende skal staae,Og lysteligt at see, og værdt at smage paa,Bestandig atten være maa,Og var det og kun atten gule Rødder:Mig synes, dette Tal kan aldrig blive lensI Skiønhed, Vid, og Smag, og hvad jeg ellers ændser —Maaskee det kommer af, jeg hedder Jens,Og inden Digterparadiisets GrændserDer blomstred netop atten Jenser. O! søde Line, som paa mine KnæJeg her i fem Gang atten Riim credentser,Afslaae dog ei din Jens, din lille Skræ — —Hvad siger jeg? jeg færdig er at græ — —Paa jydskfranzøsk, i Wesselske Sententser,Som om jeg var et tragisk Kræ,En Strømpeløs, en Hierte-Tyv, et Fæ,Som hin, hvis Kiærlighed gik over alle Grændser —Afslaae mig ikke Nyet til mit Næ:Det eene lillebitte Hiertetræ,Som mangler til mit Eden — og som kundeSaa deiligen min Eiendom tilrunde —Som vilde skiænke mig det bedste LæMod Tidens Storm — og som, mig eengang givet,Skal vorde Livsens Træ mig her i Livet! E. S. Hvis du mig ikke skrivtlig gier det snart —Syg var jeg alt i Gaar — saa er det klartMed mig, din halve stakkels Ægtemage:Du aldrig meer i dine DageFaaer Brev fra mig, som dog for dig blev fød —Som spiiste dog engang din Ripssaftgrød —Som stemte selv din Cithar paa dit Skiød —Og kyste dig, du Lilie, rosenrød;Thi for at giøre noget, maa man leve,Og man kan selv ei skrive ret til NødSmaabitte løierlige Jensebreve,Naar man er overmaade død.