Anders Sandøe Ørsted(Mel. Ung Adelsteen paa Thinge stod.)Kong Fredrik stod heel tankefuld:„Hvor finder jeg den klare Pande,Samt Sindelag, saa puurt som Guld —Hvo skal for mig hos Folket stande?”:|: Da meldte frit hver Kjæmpe bold:„Vælg Lovens Tolk og Retfærds Skjold!” :|:Og Kongen tog hin BorgerkrandsOg satte den Paa Ørsteds Tinding;Dit Valg, o Drot, var frie Mands,Din Daad var Retfærds Seiervinding!:|: Og Glæde gjennem Danmark gik,Den saaes i Patriotens Blik. :|:Ja! viis og god var Kongen daHan valgte Manden udaf HobenOg ikke ændsed: „Nei!” og „Ja!”Og ikke Hvide-Ridder-Kaaben::|: Ved Valget, Ørsted, adled hanDen gode danske Borgerstand! :|:Vi hilse Dig paa denne Dag,— Og husk det er Nationens Stemme —Dit Navn skal staae paa Rigets Flag,Om end paa Sø Du ei har hjemme!:|: Gud gav Dig bliden Bør og Vind,Du seiled i hvert Hjerte ind! :|:I det Museum, Danmarks FolkFor sine Hædersmænd vil danne,Der skal som Drots og Folkets TolkDu staae med laurbærkrandset Pande!:|: Dog først naar om ret mange AarTil evig Lysglands Du indgaaer! :|: