Cantate(Musikalsk Spøg.)„Hoc ridere meum, tam nil, nullâ tibi vendo Iliade.”Persius„Il y a un dieu pour les ivrognes.”Proverbes de Salomon IIEnkelt Damestemme. Død er nu Jesper! Til sidste Vesper Han spiste to Glas Grog Og dermed fik han Nok. Halvt Flag paa Stangen! Han er nu gaaet som Saamangen, Med blussende, begeistret Kind, Til Evigheden ind. Afsyng nu Sangen!Chorus.Kaster PerikumPaa den Tabtes Grav!Gyd over den en Draabe RumOg af Geneveren et Hav!Og sætter paa hans Gravsteen blot det Minde,Som Skifteretten i hans Vest kan finde:En uqvitteert Viintapperregning!Det er den skjønne, sanddrue Tegning,Den eneste, der fuldelig kan hædreDen herlige, men trætte Vandringsmand,Som reiste nys til Lysets LandOg sidder glad tilbænks hos drukne Fædre.Der sidder stolt han! o! langt rød’reI Kammen, end han før var! Brødre!O, sørger ei!Han gik jo glad sin Vei —Dideldumdey!Qvintet med Chor. O! planter Solbær paa den Plet, Der gjemmer Vennens Støv, som mæt Har lagt sig her til Hvile! Og kast Vestindiens Guavabær Henover ham, som meer ei er, Dem elsked han dog fremfor Taarepile.Recitativ.En mægtig Aand! som Løven vandrer udI Ørkenen, i stille MorgenstundForladende det kjære sultne AfkomFor Klo at fæste i det fede Bytte;Den brøler høit, forfærder mindre Dyr,De værge sig, vil ikke ned i SvælgetPaa det uhyre Dyr! forgjæves kæmpeDe Stakler — efterhaanden vandre deNed i mysteriøse Underverden!Saaledes vandred Jesper ud hver Morgen,Og hvor han saae en Kneipe aaben staae,Der iled ind han som en fyrig Elsker,Betragtende med Kjenderblik og VellystVarieteterne paa Flaskehylden;Med Fenrisulvens Glubskhed slugte hanDe Sopkners Legio, ei ændsende,Hvor meget end de kribled eller krabled.Og Vægterne, som sad i Skjænkestuen,Med Kaffekoppen vederqvægendeDet trivelige lille Legeme,Beundrede Naturens sjældne GaverOg faldt, med udspiilt Øie, plat i StaverOg hviskede fortroligt til hinanden:»Ja! Jesper, det er, gale mig! dog Manden!«En Tenorstemme. Salluster og Livier, Dem haded han som Pest; Han tumlede sig bedst I natlige Convivier; Hans Skræk var lange Taler, Hans Glæde Bacchanaler.Septet. Ei altid monne Jesper gaae Med Fryd i skumle Jorderige: Vi har hørt sanddrue Mænd at sige, At tidt hans Pung stod saa paa minus, At ei engang han kunde faae Sig paa Credit en Skraa Leveret ud fra Augustinus!Chor.Fra Stjerners Glandspunkt Jesper hørerVort Afskedsqvad og leer polisk:Carlsvognen nu han kjører,Med sikker Haand han Tømmen førerOg har en ganske ny elysisk Pidsk!