Carl Bagger (1807–46)

Hvor hurtigt flyver ikke Tiden!

Det er alt sex Aar siden

Jeg sidst saae denne skjønne Stad!

Dengang det var med dybtfølt, hellig Glæde

At jeg paa denne Scene monne træde —

Og hvorfor ikke nu og være glad?

Thi savner Øiet end,

Naar det gaaer over Bænk og Loge hen,

En eller anden dyrebar og hædret Ven,

Et eller andet Ansigt, som

Man elsked for som Helligdom; —

Og har end Graven stille hvælvet sig

Opover Mangen, som for sex Aar siden

Med Overbærenhed betragted mig,

Endskjøndt i Kunsten jeg kun var saa liden; —

Har Tidens kolde Vindpust end nedrystet

Mangt Blomster af den rige Livets Bust

Og ved den idelige Regn og Rust

Qvalt mangt et Foraarshaab i Brystet: —

Jeg frygter dog ei! vist den yngre Slægt

Vil i en lige kjærlig Varetægt

Modtage hvad vi have nu at byde;

Og den vil yde

Den stræbende, den travle Kunst

Et tænksomt Blik, en venlig Gunst.

Thi blier end Verden noksaa gammel

Og noksaa koldt beregnende og klog,

I een Ting evig ung den bliver dog,

I een Ting, som et Barn, der paa sin Skammel

Sig morer med sin smukke Billedbog:

Om Livets Byrde end vil vorde noksaa tung.

Den Dag vil aldrig over Jorden grye,

Da Længsel efter Kunsten vil bortflye;

Den Nat vil aldrig over Jorden gaae,

Da Øiet ei seer efter Kunstens Blaae!

Undvære kan ei Mennesket de høie

Gudinder, der forædle Livet

Og hvem det skjønne Kald er givet,

For Himmelen at aabne jordisk Øie.

Selv disse simple Snore, disse Tridser

Og disse spraglede Coulisser,

De har en underlig, en magisk Kraft,

Og evigt vil de have det

Hvad de fra Tidens Morgen have havt;

De ere som et aandigt Fiskernæt,

Hvori sig, under Graad og Smiil og Sange,

De mennesilige Hjerter lade fange.

Og derfor freidigt reise vi

Saa vidt om Land; heel trøstigt vi besøge

Snart Norges Gran, snart Danmarks Bøge,

Blot stolende paa Kunstens Trylleri:

Den skal os skaffe Hjem i fremmed By,

Den er vor moderlige Muse,

For dens Skyld skjænker Odense os Ly,

For Kunstens Skyld Man Kunstnerne vil huse.

Vi Alle kom saa tillidsfuldt hertil,

Derfor bedøm med Strænghed ei vort Spil!