Carl Bagger (1807–46)

Saa taled Annas Mund iløn:

„Jeg vil ei ægte Grevens Søn;

Selv ei om Dødsot gik om Land,

Og ene leved jeg og han!

For alt det Gods, for alt det Guld,

For alt det dyre, grønne Muld,

Som Sværdet vandt paa Ærens Vei,

Jeg ægted Grevens Ætling ei!" —

„En Piges Ordø” — loe Fad’ren mut —

„Er snarligt smeddet, snarligt brudt.

See, rødmende staaer Lyngen hist,

Smuk i sin korte Sommerfrist;

Nordvinden farer voldsom hen —

Af Blomsten blier ei Spoer igjen!

Og dog for Lyngens Blomst gaaer ud,

Staaer Dn for Altret — Grevens Brud!” —

Da raabte Pigen: „før ved Sky,

Som Arn, vil Svanen søge Ly;

For levnes ei paa tørret Bund

Een Bølge meer i Øresund;

Før flygter feig fra Faren fort

Den danske Mand til Skjændsel bort —

Og selv om disse Ting kan skee,

Mig vil som Grevens Du ei see!” —

Vandlillien for de Vindes Spil

End dækker Svanens Rede til;

End over sorte Tanggræslund

Sin Bølge vælter Øresund;

End flygted ei den danste Mand

Fra Kampen for sit Fødeland —

Og dog før Lyngens Blomst gik ud,

For Gud blev Anna Grevens Brud!