Ønskerne(1826).En lang, en sygelig Drømmervei,Derom, Alfader, jeg beder Dig ei;Lad Skibet seile saa kort, Du vil,Naar Fartøiet løber blot muntert til.Lad ei som Mand mig forbande det,Hvad Barnet velsigned som stort og ret;Lad aldrig mig skue med TaareflodHvad tidligen varmed mit Hjerteblod.Lad Sjælen elske den skjønne Jord,Men glemme dog ei hvad der oven boer;Hvor herligt der end er i Hjemmets Land,Kun Afglands af hisset det være kan.Den Mund, som svarte min Længsels Raab,Lad den og i Døden tilhviske mig Haab;Det Hjerte, som eengang har banket for mig,Lad aldrig blot det forandre sig!Og dem jeg elsker, men aldrig saae,De henfarne Store, som nær Dig staae,Med dem lad mig boe i Dit høie Huus,Naar Jordebygningen synker i Gruus.Men Æren i skinnende Sølvermor,Hun svæve ned paa min Grav i Nord,Hun kæmpe kjækt imod Glemsels Vold,Og sjunge mit Navn for en yngre Old!