Den første Gang dine lyse Blik
Du aabned for Jordens Vrimmel,
en kjærlig Søsterhilsen Du fik
fra Blomsternes brogede Stimmel:
Reseda og Neglik i Høstens Luft
formæled mildt deres søde Duft
i Skin af din Fødselsstjerne.
Forundret Du saae paa den rige Flor,
der samled sig om din Vugge:
et Billed af den brogede Jord
med Jubel, Taarer og Sukke!
Med barnligt aabent og kjærligt Sind
Du stirrede dybt i Kalkene ind
og drømte salige Drømme.
Endnu, som dengang, med aabent Blik
Du skuer paa Jordens Vrimmel;
endnu, som dengang, Du ofte fik
en Hilsen fra Blomsternes Stimmel;
endnu, som dengang, med barnlig Lyst
Du lader Reseda og Neglik i Høst
Dig bringe en Fødselsdags-Hilsen.
Gid altid ved Høstens Atterkomst
dit Øie paa Blomster maa hvile;
gid altid Du — selv en yndig Blomst —
til dine Søstre maa smile;
og gid Du sent i din egen Høst
med graanet Haar, men med Barnelyst
maa ligne en Blomst i Høsten!