Som Aanden i Eventyret var sat
i en Kiste paa Bunden af Havet,
saa ligger en stor, en uendelig Skat
i Bøgernes Gjemme begravet.
Den hviler stille, med lukket Mund
og venter paa sin Forløsningsstund.
Som den fattige Fisker kasted sit Net —
Du mindes nok Sagnet fra Østen! —
og fanged Aanden, en kostelig Dræt,
der bragte for Sorgen ham Trøsten:
saa drage Du snildt for Lyset frem
Aanden, der slumrer i Bøgernes Gjem.
Og har Du først manet Aanden frem,
som Taage fra Øiet det falder:
da staaer Du midt i dit simple Hjem
mellem prægtige Søilehaller.
Fortids Vise talende gaae,
Fortids Skjalde Harperne slaae.