Blide, Gode, kunde jeg beskrive
Al den høje Fryd, mit Hjerte nød
Ved hver Bøn, som fra Din Læbe lød,
Tit Du denne Fryd mig vilde give;
Tit om noget Du mig vilde bede:
O! Du sikkert tit mig under Glæde.
Maatte disse Bønner ogsaa kræve
Store Offere af eget Held,
Let sig da min frydberuste Sjel
Til Serafers Chor højt skulde hæve.
Vil Du ej om Offere mig bede?
Under Du mig ej Serafers Glæde?
Bede? nej, min Aands Udvalgte! byde;
Almagts Bud for mig er hver Din Bøn.
Venligt Tak mig bier; søde Løn!
Glad jeg iler hvert Dit Bud at lyde.
Tryllegvad, hvortil man henrykt lytter,
For Dit elskte Tak jeg gjerne bytter.
Alt, hvad mig af Godheds Gud blev givet,
Villig, glad jeg alt for Dig hengav;
Ræddedes ej selv for kumlen Grav,
Naar Dit Held affordrede mig Livet.
Med de Ord jeg hist Din skulde møde:
Tro mod Dig jeg levede og døde.
I. K. H.