Natten kommer, Alting tier,
Synker hen i Søvnens Arm:
Philomeles Harmonier
Lyde ømt ved Magens Barm.
Blege Maane, yndig smiler
Du paa Engens Blomster ned!
Klare Kilde, venlig iiler
Du forbi mit Hvilested!
Skjønne Nat, vær for mit Hjerte
Evig kjær og dyrebar!
I dit Skjød min Ungdom lærte,
Glæden sine Taarer har.
Gid min Manddom i din Ynde
Søge maa sit Arbejds Løn!
Nyttig hver min Dag henrinde,
Og dens Aften være skjøn!
Naar du da engang skal nærme
Dig, min sidste Aftenstund!
Smiil da, milde Aftenstjerne,
Venlig til mit Afskeds-Blund!
Spreed din Vellugt til mit Leje,
Dalens skjønne Lillie!
Rose, lad mit matte Øje
Smilende dit Purpur see!
Nattens søde Sangerinde,
Hæv din ømme Klages Lyd!
Skjænk mig, Glædeskaberinde,
I din Sang min Afskeds Fryd!
M. P. Kruuse.