Sang for det norske literaire Selskab
paa
paa
Lovise Augusta’s Fødselsdag 1796.
Lovise Augusta’s Fødselsdag 1796.
Naturen stod pyntet i fejreste Dragt,
Sit Purpur just Rosen udbredte;
Sødt smilede Flora blandt Engenes Pragt,
Og Ceres sin Fylde beredte.
Da vinkede Cypris fra Saligheds Skjød,
Vor tryllende Yndling, Lovise;
Og, stolt af sit Værk, den Fornøjelse nød,
At høre hver Gud Hende prise.
Thi bad hun af Zeus for sit himmelske Noer
En Rad af lyksalige Dage;
Og lod alle Grazier ned paa vor Jord
Den yngere Søster ledsage.
Hun straalede frem i sin Yndigheds Glands;
Hvert Hjerte fløj Hende imøde;
Og Folkene bandt Hendes Dyder en Krands,
Som trodser Forglemmelsens Øde.
Kun hæved’ sig stundom fra bølgende Barm
Et Suk, om een manglende Glæde:
Naturen det hørte, og moderlig Arm
Snart trykte den smilende Spæde.
Saa gjerne, Lovise! vi dele Din Fryd;
O! maa den ublandet tiltage!
Ja Lønnen for blide Livsalighed nyd
Til sildigste, sildigste Dage!!!
B —