Paa Volden ret som Alfer de Veirmøller staae
Blandt Roser og yndelige Blommer;
De stande alle med Vinger paa,
Og hilse mit Haab i Skjærsommer.
Hvor kan I saa stille paa Voldbakken staae
Blandt Roser og yndelige Blommer?
O, svinger jer alle høit mod det Blaae,
Og hent mig mit Haab i Skjærsommer!
O, gid jeg dog bare en Veirmølle var,
Blandt Roser og yndelige Blommer!
Da fløi jeg afsted paa mit Vingepar,
Langt bort til mit Haab i Skjærsommer.