Der var en Tid, da jeg var ganske ny —
Ak ja! Det var de gode gamle Dage!
Da var jeg ogsaa med i denne By,
Men nu i Krogen hænger jeg tilbage.
I gyldne Sale svandt min Blomstervaar,
Nu skal maaskee jeg snart i Vartou bygge;
Hvor Krusemynterne bag Ruden staaer,
Jeg veier Livets Solskin og dets Skygge.
Alt dreier Hanen sig paa Petri Spiir,
Snart briste i mig mine skjøre Traade —
Dog ei jeg døer. — Forvandlet i Papir,
Jeg bliver — — ja, det er den store Gaade.