H.C. Andersen (1805–75)

Hvad Blomsten drømmer mangen Sommernat,

Hvad Vinden hvidsker i det grønne Krat,

Mens Morgenskyer Engene bedugge,

Fortalte Alferne Dig ved din Vugge,

Og hvad Du hørte kunde Du ei glemme,

Thi lød din Sang for os, som Alfers Stemme.