Gaar Verden Dig imod, da klag
blot ikke alt for længe;
— bedre at slaa et lystigt Slag
end lade Hovedet hænge.
Og kan Du ikke slaa igen
og slet ingen Udvej finde;
gem Dig kun ej i Mørket hen;
Du mugner bare derinde.
Nej, tag til Cyklen og far ud,
og fyld til Gavns din Lunge!
— Ude mod Sol og Blæst og Slud
blir Tankerne mindre tunge.
Sid op og stryg kun rask af Sted,
sæt Fart af alle Kræfter!
— Intet Mismod kan følge med;
det hinker kun langsomt efter.
Slet ingen Plage blir ved Magt
paa slig en langvejs Færden;
— træder Du til i kraftig Takt,
da kan Du le af Alverden.
Og har Du faret Landet rundt
og vender træt tilbage,
— da skal den vinke, Din jævne Dont,
med Lys over mange Dage.