Fodtrin holdt op med at vandre,
Vogne holdt op med at ralle,
Ingen gaar rastløs til Andre,
Verden holdt op med at skulle.
Kullene sukker og skrider,
mister den flammende Maske,
saadan som flammende Tider
slukner og bliver til Aske.
Sneen bag blaasotte Rude
taarner sig sammen i Skanser.
Der er en Bjælde derude,
som gennem Stilheden danser.
Det et en Bjælde, der kommer,
lykkeligt, lønligt den ringer
som i en Lykkepers Lommer
Guldmønten hoppet og springer.
Guldbjælder hopper som Harer
henover Glædens Forhindring.
Da er der Bjælder, der svarer
klingende fra min Erindring.
Natten et Mindernes Ager,
tyst gaar din Lykke og Smerte.
Aaandebjældetne jager
gennem det skælvende Hjerte.