Som alle floder ud i havet strømme
og finde hvile i dets tavse favn,
så går mod evigheden alle drømme,
hver navnløs længsel, alle dybe savn.
Som ingen floder tør sig unde hvile,
men strømmer imod kæmpehavet ud,
sådan må vore dunkle drømme ile
mod evigheds ufattelige gud.
Og hvert et hjerte, som uroligt banker,
og hver en drøm, som ej kan klarhed få,
og alle rige sjæles rige tanker
skal snart sit ophav skue og forstå.
Så strøm kun frejdig frem du sjælens bølge
af stærke drømme, længsler, håb og savn;
strøm frem, til eengang kærlig dig skal dølge
gud evigheds uendelige favn.