Døden kommer, når dag ta’r slut
og lyset lakker af land;
Døden byder både store og små,
hver en kvinde og mand.
— Duggen driver og dagen dør og skumring det vorder så vide.
Døden trommer på værtshusdør;
øllet dovner i krus.
Tavst han gør i fattigmands bo
og i den riges hus,
— Duggen driver og dagen dør og skumring det vorder så vide.
Døden mejer den unge ned,
viger den gamle forbi.
Døden rider en lydløs hest,
kender både vej og sti.
— Duggen driver og dagen dør og skumring det vorder så vide.
Liden små-jomfru med ungersvend
vandrer i rosers lund,
skælver og kender den tavse Død,
som mindede hendes mund.
— Duggen driver og dagen dør og skumring det vorder så vide.
Døden leger med kroners guld,
spiller med sceptre boldt.
Døden har sig et lidet kammers,
dèr er der sort og koldt.
— Duggen driver og dagen dør og skumring det vorder så vide.
Døden kommer, når dag ta’r slut
og lyset lakker af land.
Herre Gud nåde os store og små,
hver en kvinde og mand.
— Duggen driver og dagen dør og skumring det vorder så vide.