Fra Jord til de høje Himle
Solstraalernes Strenge gaa;
den lette Brise, den muntre Vind
sin Vise spiller derpaa;
og Tonerne Mennesket fryder,
de Toner kan han forstaa.
Fra Hjertet til Himlenes Himmel
vor Faders Lys-Strenge gaa;
og Mestrenes Mester spiller selv
sin skønne Koral derpaa;
men faa kun hører de Toner,
og færre kan dem forstaa.
Og mangen de spinkle Strenge
med Vilje itu vil slaa;
men er der kun levnet en eneste Streng,
vor Fader vil spille derpaa:
da vil dog en enkelt Tone
af Lys gennem Mørket naa.
Og skal end de tusinde Strenge
paa Lysets Harpe forgaa:
dog evig er Kærligheds gyldne Streng,
som Mesteren spiller paa;
men hvorfor den Streng ej brister,
det kan kun vor Fader forstaa.