Tue tidt kan vælte Læs,
Modgang Mand kan møde;
Sommersol kan svide Græs,
og Regn kan Høsten øde;
Sot kan binde Sjæl i Baand,
Sorg kan kue Styrke:
Ræk os, Gud, din stærke Haand!
væk os med din klare Aand!
vis Vej i Livets Mørke!
Sol kan skinne nok saa klar,
Nat dog engang følger;
hver en Frugt, som Dagen bar,
sig snart i Mulmet dølger;
ak, hvad skimter vi? – en Grav,
graa af Dødens Skimmel:
Giv os, Gud, en Støtte-Stav!
liv os med det Lys, du gav!
vis Vej os til din Himmel!