Kæmpebjærget højt imod Sky
rejser sin vældige Tinde;
dog, inden sene Tiders Gry
til Grus og Støv vil det svinde;
Regn vil vaske dets brede Ryg,
smuldre vil det af Frostens Tryk;
Tiden sit Værk vil gøre!
Staar end din Skyld som en Bjergetop,
skal dog til intet den blive;
raaber din Synd end til Himlen op,
Himlen sit Svar vil give:
Angerens Taare vil tvætte dig ren,
Lidelsen nedbryde Sten paa Sten.
Herren din Skyld vil slette.
Verdenshavenes dybe Vand
fjerne Strande beskyller;
engang med Grus og Sten og Sand
de Haves Dybder sig fylder;
engang før sene Tiders Gry
ingen Bølger skal svulme mod Sky;
tiden sit Værk vil gøre!
Hør mig, Kvinde, og hør mig, Mand,
ej i Mørket I dvæle!
Er Naturen da mer end Han,
der virker i Menneske-Sjæle?
Evig Hans Kærlighed strømmer ud:
Hvad du har syndet mod Herren din Gud,
det vil din Gud dig forlade.