Dagen segned til Hvile,
tavs er den dunkle Jord.
Solkuglens sidste Pile
saa matte i Havet for.
Dagen segned til Hvile,
Natten staar afgrundsstor,
Stjernerne funkle, og smile
ned til den dunkle Jord.
Fader, til dig alene
vender jeg mig i min Nød;
Lysets Kilde, den rene,
er Fjende af Mørke og Død.
Fader, til dig alene
vender jeg mig i min Nød:
Verden rakte mig Stene,
mæt du mig med Livets Brød!
Fader og Gud i det høje,
skænk mig din dybe Fred,
lad dit kærlige Øje
følge ethvert mit Fjed!
Fader og Gud i det høje,
skænk mig din dybe Fred,
lær mig min Bøn at føje,
at du kan glædes derved!
Fader, paa dig vil jeg kalde,
Dagen mig gik imod;
Verden rakte mig Galde,
læsk du mig med Livets Flod!
Fader, paa dig vil jeg kalde,
Dagen mig gik imod:
lad mig ej snuble og falde
led min vaklende Fod!