I Brødre og Søstre, lad Lovsangen tone,
og stige og jublende folde sig ud,
og bære vort Bud,
af Kærlighed fyldt, til vor Fader og Gud.
Lad Lovsangen stige og jublende tone!
Vi takker for Lyset, vi takker for Livet,
vi takker for Livet i Lyst og i Nød,
for Lyset, som brød
sin straalende Vej gennem Afgrundens Skød.
Vi takker for alt, hvad os kærligt er givet!
Vi takker for Aaret, som sagte henskrider,
for frugtmodne Høst, og for Vintren,
som staar med snelokket Haar,
for frodige Sommer og blomstrende Vaar.
Vi takker for Aaret, som sagte henskrider!
Vi takker for Sol-Dagens rastløse Virke,
for Nattens velsignede, fredfyldte Ro,
for Tillid og Tro,
som bygger fra Dybet sin himmelske Bro
til Nætternes Fred og til Dagenes Virke!
I Brødre og Søstre, ved Hjerternes Varme
lad Kærlighedsspirerne folde sig ud!
Vor Fader og Gud
vi sende med Jubel vort vingede Bud,
vor Lovsang, udsprungen af Hjerternes Varme!