Du er Gudinden, som hun svæver
I sine gyldne Himles Ly,
Hvem Cherubimer og Serapher
Paa Hænder bære i en Sky.
Jeg er den sorte faldne Dæmon,
Fra Lysets Engle-Hjem forstødt,
Fordømt til Qvalerne i Dybet,
Hvor Baalet brænder evigrødt.
Min Latter skingrer over dette
Modsætningens uhyre Gab —
Kan du engang iføres Kjødet,
Og jeg en dydig Egenskab?
Jeg vælter mig i mine Flammer
Og har — saavidt — det ganske godt.
Jeg har endnu min gamle Latter,
Min Djævlefrækhed og min Spot.