Emil Aarestrup

Til — — —

Tak for den Silkeskjønhed,

Din Haand mig gav — det Guld,

Du bandt deri — den Grønhed,

Du gjorde udtryksfuld — —

Hvad Du i Pungen, som en Fee,

Har lagt, kan Ingen see — —

Din Mund var med i Spillet,

Som knytted Silketraaden —

Hvad Dine Blik har villet,

Er skeet i Slyngningsmaaden —

Din Nakke selv har rundet

Den fine Form, og spundet

Paa Knudens Mesterstykke —

Og, hvad jeg glad har fundet,

Det lokker ingen Rigdoms Skygge,

Men, uudtømmeligt for mig,

Er Silkegjemmet fyldt, fra Dig,

Med min Erindrings Lykke.