Med Roser og Ranunkler —
En broget Sammensætning,
En deilig Blomstergruppe —
Du fyldte Kurvens Fletning.
Alt trængte sig hinanden
Saa smægtende imøde,
Det Aabne og det Lukte,
Det Hvide og det Røde.
Adskilt og sammenslynget,
Tættrykt og dog forgrenet —
Livsglæden og Dødsangsten
I en Bouquet forenet.
De dufted — aned Intet.
Tre Døgn jeg kunde lædske
De fine Blomsterlæber
Med Regnens søde Vædske.
De glødede, de brændte,
Naar Skyens Urne strømte —
De hviilte mod hinanden —
Det var dem nok — de drømte.
Det var, som da jeg selv i
Vandflodens Strømning skjælved,
Mens over os — os begge —
Regnskjærmens Mørke hvælved.
Jeg glemte Afsked, Klage,
Mens Skyens Sluse strømte —
Jeg holdt din Haand omfattet —
Det var mig nok — jeg drømte.
Den 3die August 1844.