Beilere paa alle Kanter —
Strakte Hænder — Blik, som bede —
Blomsterurner — kjælne Breve —
Hvilket farligt Vilderede!
O hvormange Hensynsfagter,
O hvormegen Anstandslede,
Naar de ømme Suk og Bønner
Blive altfor frie og hede!
Og hvo vilde vel mig nægte,
At det er en svær Bestilling
Træffe Valget paa en saadan
Herre-Industrie-Udstilling?
Tapperhed med Sværd ved Siden,
Digtekonsten med sin Lire,
Lærdom med en vigtig Mine
Sværme, Ven, om din Lemire.
Men vær rolig! Ingen Fare
Har det med de friske Fyre
Har det selv med en Adonis —
Thi hun elsker sit Uhyre.