Den stakkelse Blindebuk! han gjør sit Bedste,
Han lytter, standser, vender sig i Hast,
Gjør lange Spring og atter korte Kast,
Raadvild, hvor han skal sine Næver fæste.
Her brøler en, her driller ham den Næste,
For Foden smed sig en forsoren Gast;
Han snubler — op igjen! Nu holdt han fast,
Nu slap — Han sveder — Holdt! her fik han Fæste.
Haha! nu gik det an. Forbi er Skrækken.
Nu har han Katten rigtig kjøbt i Sækken —
Hurra! Nu Bindet bort fra Øiet!
Nu gnider sine Hænder han fornøiet,
Nu er det overstaaet dennesinde:
See saa! Lad nu en Anden gaae iblinde!
Den 1ste September 1848.