Femogtyv’ Aar
de gi’r mange Slags Kaar,
de gi’r Jubel og Sorg, alt som Huen den staar
Femogtyv’ Aar
gi’r den Smule, vi naar,
giver Godtvejr og graat Vejr og Høst efter Vaar.
Femogtyv’ Aar
de gi’r Føl, de gi’r Faar,
de gi’r tusinde Ting, som en Bonde attraar.
Femogtyv’ Aar
gi’r dig Mage og Maar,
giver Børn i din Stue og Liv i din Gaard.
Femogtyv’ Aar
giver Sølv i dit Haar,
ogsaa Sølv i din Pung, om dig Lykken bistaar.
Femogtyv’ Aar
giver Skrammer og Skaar,
giver let Sind og træt Sind, mens Skyerne gaar.
Femogtyv’ Aar
gi’r den Lykke, du faar,
gi’r dig Pligtslid og Gigtslid i Lænder og Laar.
Femogtyv’ Aar
gi’r en Mand i hans Gaard,
gi’r dig Præg, som du bærer, til Domsklokken slaar.
Femogtyv’ Aar!
Om I sleger hæ’ slaar,
kom I bare igjen, om med Hæder I gaar!
Femogtyv’ Aar!
Kom med Sødme som Saar,
vi skal vandre jer ud, om vi stumler hæ’ staar!
9/10 1914.