Jeg ser mod Himlen. Ej én Stjærne blinker,
i Rummet hænger der kun tunge Taager.
Hvor er »det Øje, som i Natten vaager«,
mens Havet brøler under sine Brinker?
Jeg ser mod Jorden. Sorte Popler luder
langs Vejen, hvor jeg gaar i Sjap og Ælte;
tolv skingre Slag fra Taarnet Midnat mældte,
mens Lyset sluktes trindt i alle Ruder.
Ét Lys bevarer dog sin fulde Styrke.
Derude, hvor dets lille Flamme strider,
en fattig Sjæl de sidste Kvaler lider. —
Kan du nu finde Gud i dette Mørke?