Du hellige Kirke i Syd og Nord,
der er mod en Stymper saa stræng,
tillader Fyrstinden ret sære Ting,
naar hun skal i Brudeseng.
Thi naar Prinsessen af Bünkenburg
formæles med Prinsen af Reuss,
der skiftes Chemisse som Konfessjon:
»Es lebe das heilige Kreuz!«
Igaar højluthersk Prinsessen sad
paa Slotskirkens polstrede Bænk;
i Dag hun befingrer en Rosenkrans
og douches af Vievandsstænk.
Og Præsterne vimser i Kirkens Kor,
og Bønner opsendes til Gud;
saa skifter Prinsessen af Bünkenburg Tro
til Salver af Riffelskud.
Det flager i Havnen, det ringer i Land,
paa Slottet et glimrende Bal;
nu gnider vist Paven sin slunkne Vom,
men Bünkenburgbispen er gal.
Festblussene slukkes, Kalaset er endt,
om lidt gaar Prinsessen til Køjs
og avler Kongsemner til Folkenes Lyst
med Fyrsten: Prinsen af Reuss.