Der risler en Bæk i det stenede Krat,
den risler ved Dag, og den risler ved Nat.
Der synger en Fugl under Storbøgens Tjæld,
den synger ved Gry, og den synger ved Kvæld.
Der sidder en Kvinde i Jomfruers Lag,
hun ler, saa det gjalder i Væg og i Tag.
— Højt skatter jeg Bækkens den rislende Lyst,
og Bogfinken rørte en Stræng i mit Bryst.
Men stærkest jeg elsker det levende Væld
af lysøjet Jubel ved Gry og ved Kvæld.
Saa sig mig da, Evas blaaøjede Datter,
hvor henter du fra denne rislende Latter?