Raabet stiger i Morg’nens Skjær:
Kommer I snart!
jager som Blæst om Sig og Kjær,
hvisker ved Ruden, hvor Pilen læ’r:
Kommer I snart, I Husmænd!
Tiden ruller med store Ting
— kommer I snart! —
tungt dog drejer dens Hjul omkring;
I skal øge dets træge Sving
— kommer I snart, I Husmænd!
Aaget bøjed jer Far og Mor
— kommer I snart! —
knuger jer selv, jert Barn, jer Bror,
venter paa Vuggens spæde Nor
— kommer I snart, I Husmænd!
Landet lyser af Korn og Kvæg
— kommer I snart! —
Eders Kvinde bag klinet Væg
malker Geden med striden Skjæg
— kommer I snart, I Husmænd!
Dovne sugede Jordens Marv
— kommer I snart! —
Tusind Tønder til Taabers Tarv!
Hvad de vraged, blev eders Arv
— kommer I snart, I Husmænd!
Neg I sanked til andres Lad
— kommer I snart! —
søbed som Tak for Svedens Bad
Trællens Æde af Hundens Fad
— kommer I snart, I Husmænd!
Staa ej bundne jer Bødler bi
— kommer I snart! —
Grib jer Spade og hug jer fri!
I er tusind, hvor de er ti!
Kommer I snart, I Husmænd!