Hørte du noget som summed her?
Hej, for en Basse der brummed dér!
Humlen er rigtig et arrigt Kræ,
viser ej Forskjel paa Folk og Fæ.
Hum, hum, Humlebo,
Honning for dig og os beggeto!
Her er nu Kagen med Honning i,
Cellen der er der Dronning i,
du er dog Dronning for mig i Dag,
spids nu paa Munden, min Glut, og smag!
Hum, hum, Humlebo,
Honning for dig og os beggeto.
Tag du bare det bedste Bid,
selv ta’r jeg saa det næste Bid.
Jeg skal nok gjenne Humlen væk,
mens du suger dens Celle læk:
Hum, hum, Humlebo,
Honning for dig og os beggeto.
Nu med Rette din røde Mund
kunde kaldes: din søde Mund.
— Send mig dog ikke saa barsk et Blik,
hellere hundred Humlestik.
Hum, hum, Humlebo,
Honning for dig og os beggeto.
Loved du mig din Haand og Tro,
gav jeg vist dig baade Baand og Sko,
fandt som Humlen et mosset Bo,
hvor der var Plads til os beggeto.
Hum, hum, Humlebo,
da blev der Honning til os beggeto!